Vi søger en Automationsteknolog/ingeniør

Pressemeddelelse 25

 

2018-06-20

Vi søger en Automationsteknolog/ingeniør

WallMo A/S er stiftet i december 2014, med det formål at udvikle og kommercialisere robot løsninger til bygningsindustrien. Vores første produkt, WallMo 100, har nu nået et niveau, hvor vi er klar til at demonstrere den på flere byggepladser, delvis finansieret af Markedsmodningsfonden.

Vi er partnere og projektleder i et 3-årigt Innovationsfondsprojektet, WallMoBot, med et projektbudget på DKK 19 mill, hvor vi samarbejder med Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, DEKO og Blue Ocean Robotics Aps. Universiteterne står for forskningsdelen og de øvrige partnere for realisering af de nyeste robot teknologier.

Vi er på nuværende tidspunkt 4 medarbejdere, du bliver den 5. og vi forventer at have behov for et par stykker mere i løbet af sommeren / efteråret.

Selskabets investorer er Borean Innovation A/S, Styrelsen for Forskning og Innovation, DEKO P/S og Blue Ocean Robotics Holding Aps

Stillingen:

Vi søger en Automationsteknolog/ingeniør, som dels selvstændigt skal udvikle hardware og software til vore løsninger, og dels tilsikre, at vore partneres viden og teknologi forankres hos WallMo A/S. Relevante uddannelser kan være Automations teknolog, Automations ingeniør, Mekatronik ingeniør eller lignende. Du arbejder primært fra vort kontor, men det forventes også, at du deltager i diverse projektmøder med vore partnere og hos vore kunder.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har erfaring og interesse i at arbejde med en eller flere af nedenstående opgaver.

  • PLC/PC-systemer
  • Styring- og regulerings algoritmer
  • Sensorer til robotsystemer
  • Beckhoff PLC / Twin-Cat system
  • Opstille kinematiske modeller
  • EMC sikre systemer
  • Lab View
  • C++
  • ROS (Robotic Operating System)
  • CE / EU-normer.
  • 2D/3D konstruktioner, Inventor

 

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en fast stilling, hvor du dels har hånden på vore produkter, dels samarbejder med Europas akademiske robot- og teknologi miljøer, og samtidig medvirker til udvikling af vore produkter og systemer. Løn efter kvalifikationer.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Andresen, la@wallmo.eu, tlf. +45 6059 6063

 

Søg stillingen her: https://blue-ocean-robotics.com/career/jobbank/job-post/?id=30961